Forside > Webserver
Webserver
En webserver er i computerterminologi et program (eventuelt også maskinen
det kører på) der lagrer og udleverer data på internettet.
De opbevarede data kan webbrowsere hente via protokollen HTTP eller HTTPS. Ud
over den grundlæggende funktion, at sende efterspurgte filer af sted vil
en webserver typisk have andre muligheder. Nogle webservere kan håndtere
mange domæner, så det udefra ser ud som om der er tale om helt adskilte
maskiner men i virkeligheden er det samme computer og samme webserverprogram.
Det kan også være muligt at adskille den filstruktur som brugeren
oplever fra den struktur som filerne rent faktisk er placeret i. Det giver mulighed
for at flytte filer efter behov uden at hjemmesidens struktur ændres. Typisk
vil der også være mulighed for at beskytte dele af webserverens indhold
med kodeord og på den måde styre adgangen.